eightyseven

insta #176

Posted in home, instagram by tille87 on 23/05/2015

EVERYDAY LIFEGODMORGEN! Lørdag er mads & monopolet og et sløvt sind. Var ude og få drinks efter arbejdet med nogle dejlige kollegaer i går og det blev absolut ikke sent, men når man vågner 6.30 føles det alligevel lidt for tidligt! Men så når jeg forhåbentligt de ting jeg gerne vil inden jeg får min far og hans kæreste på besøg. Ugen er ellers gået med sygdom, efteruddannelse og alt for hurtigt. Er meget tilfreds med at mandag er en helligdag. God weekend :)

insta #146

Posted in instagram by tille87 on 25/01/2015

TrianglenSØNDAGEN er ved at være ovre og jeg nyder den i blødt nattøj og strik. Startede tidligt med yoga og kaffe med en kammerat og resten af dagen har jeg bare haft mig-tid. Weekenden er gået så stærkt, men det har været en god en af slagsen. Lørdag gik jeg en tur på Østerbrogade og håbede at sneen ville blive liggende. Det er vigtigt for mig at skrue tempoet helt ned i weekenden og give min krop og mit hoved en masse ro. Håber I har haft en dejlig weekend.

insta #138

Posted in instagram by tille87 on 13/12/2014

KøbenhavnDE SIDSTE JULEGAVER er i hus og den første til mig selv er allerede åbnet. Drak kaffe og shoppede med en kammerat i formiddags og kom forbi det fine juletræ på gråbrødre torv. Lige nu ligger jeg på sofaen, med dynen og dexter på tv’et og slapper af. I aften står den på kæreste-hygge og hunger games i biografen. Bliver dejligt :)

insta #123

Posted in instagram by tille87 on 22/09/2014

efterårDER ER EFTERÅR i luften. Jeg havde en aftale i byen i formiddags og se lige hvad jeg cyklede forbi på vejen dertil! Jeg elsker når kastanjerne begynder at drysse af træerne ved søerne. Jeg har svært ved ikke at stoppe og samle dem alle sammen op. Det bedste er dem som stadig har grønt omkring sig så man selv skal pille den brune, glatte kastanje ud. De er rare at have i lommen. Nu er jeg lige kommet hjem efter interview hos Gallup og skal bare lave ingenting, udover vasketøj lidt senere :)

insta #118

Posted in instagram, tillen by tille87 on 06/08/2014

instagram1. Gyser openair i Kongens have // 2. Tatovering i sort/hvid

SOMMER er også lig med film under åben himmel og da Cinemateket viste god gammel gyser i Kongens have benyttede jeg mig af det. Ondskabens hotel for første gang på storskærm – det var en fed aften! Og så et lille selfie for at vise min første og (indtil videre) eneste tatovering til en konkurrence hos Costume. I dag ‘knækker’ ugen (sådan har jeg altid haft det med onsdage..) og så er det snart tiltrængt weekend..

insta #110

Posted in inspiration, instagram, loves, tillen by tille87 on 01/06/2014

østre gasværkLANG WEEKEND er noget af det dejligste og det er altid lidt trist når søndag er ved at blive til aften og man ved, at det er mandag i morgen.. Min weekend har været helt fantastisk. I går var der dømt date night og jeg tog kjole og hæle på og spiste ude på Tony’s med min kæreste. Lækker mad og virkelig lækker aften. I dag har jeg nydt solen på altanen og slutter søndagen af i sofaen med en god film. God aften!

insta #107

Posted in basis, i wear, instagram by tille87 on 18/05/2014

insta collage1. 6 på stribe // 2. Laundromat aftensmad

DEJLIGT med helligdags-fri i fredags selvom weekenden alligevel er kort for mit vedkommende da jeg er på arbejde i dag. Altid noget at det ikke er lige så godt vejr som i går :) Jeg har ikke lavet andet end at nyde og slappe af i den her weekend – tiltrængt. God søndag.

insta #90

Posted in dullegrej, food, home, inspiration, instagram by tille87 on 20/12/2013

Instagram collage1. Julegaver indkøbt og indpakket: tjek! // 2. Hjælpemidler til nytår – big eyes mascara, læbekur og læbestift med fin diskret farve // 3. Partner in crime på tur i H&M // 4. Ønske-juletræ hos Summerbird

DECEMBER flyver afsted og det er helt vildt at det er på tirsdag vi skal fejre jul. Jeg har sidste arbejdsdag i dag inden juleferien og jeg planlægger den vildeste mig/hygge-aften i aften hvor jeg skal ha ryddet lidt op, pakket kuffert, spist pizza, set en god film og slappe af inden jeg i morgen tidlig tager toget mod jylland og familien. Hurra for juleferie!

insta #79

Posted in instagram by tille87 on 11/10/2013

insta collage1. One man band på Nimb // 2. Turistfælden // 3. Efterårs-tur

JEG NYDER en forlænget weekend med afslapning og afstresning. Lige nu ser jeg for eksempel Beverly – totalt throwback til teenagetiden. Håber I nyder fredagen og får en dejlig weekend!

insta #55

Posted in home, musik, tillen by tille87 on 25/07/2013

hverdags collage1. Min søster spiller på Musiksmag – besøg Suns of satan her // 2. Linjer på kaffebaren // 3. Yndlingshjørnet på altanen

HVERDAGS-INSTAGRAM. Efter roskilde havde jeg besøg af min søster som skulle spille koncert på Musiksmag. Det var voldsomt hyggeligt at have et par søster-dage og få lov at høre hende spille. Udover det fik jeg to eksemplarer af hendes plade, som jeg har layoutet cover til. Det var fedt at se den live! Tiden lige nu går meget stille – jeg arbejder og tæller ned til lidt mere ferie i august. Hovedet er fuld af minder og drømme..